Menu Luk

Skønne events

Jeg sidder her ved min skærm og keder mig. Det går lidt sløvt med arbejdet i dag. Jeg savner mine kollegaer. Jeg savner at kunne tale med dem, sådant ansigt til ansigt. At kunne fortælle en vittighed og le sammen. Det er lidt ensomt at sidde her ved skærmen – alene. Jeg forsøger at få noget fra hånden, men det er for nemt at lave en masse svinkeærinder. Jeg går sådan ca. hvert tiende minut ud i køkkenet. Enten er det glas vand, jeg lige skal have. Måske en snack. Jeg finder sådan en proteinbar inde i mit køleskab. Tager den med mig ind til computeren. Forsøger igen at få lavet noget af det arbejde, der venter.

Sjov teambuilding

Det ringer på Skype. Det er min kollega. Hun fortæller mig, at hun bare ikke gider at arbejde i dag, men hellere vil sludre. Derfor ringede hun op. Jeg fortæller hende, at jeg har det på samme måde. Jeg har svært ved at koncentrere mig om opgaverne. Vi griner lidt af os selv og sludrer om alt og ingenting. Pludselig siger hun, at hun kan se i sin kalender, at for lige præcist et år siden var hele firmaet inviteret til en meget forsinket julefrokost. Det var i kombination med noget sjov teambuilding. ”De der Vikinggames som vi lavede. Kan du huske det?”

Sjovt og vådt

Jeg kan godt huske den dag. Det var en ret kold og våd dag. Men sjov. Jeg kommer til at grine ved tanken om den. Vi havde en rigtig god arrangør til at lave de der games for os. Der blev grinet og råbt og skreget. Vi opdagede, at nogle af vores kollegaer og chefer har nogle kvaliteter, som vi ikke havde drømt om, de havde. Vi havde også haft en god frokost, hvor vi havde evalueret eventet, som arrangørerne havde lavet for os. Vi var alle sammen enige om, at vi gerne ville gentage arrangementet i år. Der var endda nogle af os, der gerne ville have lidt flere udfordringer end dem, vi havde været igennem.

Men det blev ikke til noget, fordi ret hurtigt efter vores dag med teambuilding kom vi jo ind i det her med pandemi og arbejde hjemmefra. Og selvom vi havde tanker om at lave et sommerarrangement, så nåede vi det ikke. Teambuilderen havde så travlt med at lave arrangementer for andre firmaer i løbet af sommermånederne. Og nu er vi så tilbage til hjemmearbejdet.

Nyt firmaevent

Min kollega taler meget om det event, vi havde for et år siden. Hun nævnte noget om, at vi måske skulle foreslå, at vi tager initiativ til at lave et forårsarrangement. Hun vil gerne stå for at kontakte arrangørerne og sørge for at booke dem, så vi ikke mister endnu en chance, når restriktionerne bliver lettet igen.

Jeg fortæller hende, at det er en god idé, og at jeg gerne vil hjælpe hende. Men jeg synes også, at vi skal tale med vores chef om det. Der er jo nogen, der skal betale for sådan et firmaevent her i København. Vi kan jo ikke lave aftaler med en arrangør uden at vide, om vi har et budget.

Andet læseværdigt