Jeg er netop kommet hjem fra en ferie i Tyskland. Inden jeg tog af sted, havde jeg så travlt, så jeg ikke fik ordnet mit hår. Jeg trængte til at få klippet mine spidser. Jeg har langt hår og passer godt på mit hår, men det var simpelthen ikke muligt for mig at nå det inden ferien. Jeg var i Tyskland og besøge en veninde, og hun fortalte mig om hendes salon, hvor hun normalt går.

De havde fået en ny klippeteknik ind, som hun var meget begejstret for. Hun fortalte mig om det. Det er noget, der hedder ThermoCut, og kort fortalt er det klipning med en saks med varme i, som forsegler hårstråene. Hun havde selv lige fået sit hår klippet med ThermoCut, og det så bare så godt og sundt ud, så jeg besluttede mig for at få det gjort, mens jeg var i Tyskland.

Jeg besluttede mig til at finde ud af mere om ThermoCut.  Et hår, der vokser ud, er naturligt lukket i spidsen. Når du klipper håret på den normale måde, er håret åbent og tørrer ud. Det gør, at håret mister sin elasticitet og volumen, og håret virker trist, enderne knækker af og så videre. Når du bruger ThermoCut, forsegler du spidserne, og håret tørrer ikke ud og er beskyttet mod ydre påvirkninger.

Håret får mere volumen,  glans og elasticitet. Det er nemmere at vedligeholde og style. En klipning med ThermoCut tager ikke længere tid end en normal klipning. Du kan se det som en wellness behandling for håret. Rent praktisk er bladene varmet op elektronisk, og varmen forsegler spidserne. Det bedste er, at du allerede lige efter klipningen kan se effekten. ThermoCut kan bruges til alle hårtyper. Saksen kan varmes op til mellem 110 – 170 grader celsius, men hverken frisøren eller kunden brænder sig, da saksen er isoleret.

Så er du for eksempel ked af at klippe af dit hår, fordi det er ødelagt, kan det være vejen frem med den varme saks, så du forsegler dine ender. Til kunder, der gerne vil have langt hår, er det også et hit, da håret forbliver sundt.

Nu er jeg så kommet tilbage til Danmark og stor var min overraskelse, da jeg fandt ud af, at jeg faktisk kunne få ThermoCut hos en frisør i København – eller nærmere betegnet på Frederiksberg. Så jeg har skiftet til denne her innovative salon, som også tilbyder flere andre ydelser. Blandt andet kan du få manicure og massage. Så hurra for min nye frisørsalon, som er med på noderne og kan tilbyde ThermoCut.