Hvis du er sportsmand, så har du sikkert prøvet at døje med en sportsskade i lang tid. Det kan være, at du har haft brug for at gå regelmæssigt hos en fysioterapeut i København, eller hvor du nu bor, inden skaden blev god igen. Det kan også være, at du har fået at vide, at du ikke må det ene eller andet i forbindelse med din sport i lang tid endnu. Måske har din fysioterapeut givet dig nogle øvelser, som du kan udføre derhjemme. Du håber nemlig, at du hurtigt kan komme tilbage til træningen. Der er bare en ting, som du skal vide. Din klinik for fysioterapi i København har sikkert allerede fortalt dig det: Det tager meget lang tid at komme sig over sportsskader. Om det er en meget alvorlig skade, eller om det bare er en lille skade, så tager det længere tid, end du tror.
Når smerten er væk
Når vi ikke længere kan mærke, at vi har den smerte, som sportsskaden forvoldte, så tror vi oftest, at skaden er helet. Vi vender derfor tilbage til træningen, og vi er glade. Men faktisk så er det sådan, at vi bør være ekstra forsigtige. Det er en fejl at styrte tilbage til træningen. Skaden kan nemlig meget hurtigt bryde op igen. Og så vil det tage endnu længere tid, førend den er helet igen. Jeg kender en fysioterapeut i Valby, som har fortalt mig om en patient, han havde, der netop har været igennem et meget langt forløb.
Det startede med en tennisalbue. Skaden var egentlig ikke alvorlig. Men alvorlig nok til, at armen ikke kunne bruges i nogle uger. Patienten fik at vide, at armen skulle holdes i ro, og at han ikke skulle løfte tunge ting med den. En liter mælk ville være for tung for armen.
Det blev bedre
Der gik nogle uger, og smerterne fortog sig. Ultralydsskanningerne af armen viste da også, at inflammationen fortog sig. (En tennisalbue er oftest en kraftig inflammation i vævet, hvor muskler og skelet ligesom bindes sammen.) Skanningerne viste dog, at inflammationen ikke var helt væk. Det troede patienten ikke på. Han vendte derfor tilbage til træningen. Han begyndte at løfte tunge ting. Også selvom fysioterapeuten havde advaret ham imod det. Han havde jo ikke smerter længere. Og dog. Måske havde han smerter i armen. Han kunne bare ikke mærke dem, fordi han havde oparbejdet en højere smertetærskel end normalt.
Man vænner sig til smerter
Det er jo, sådan at man rent faktisk kan vænne sig til smerter. Resultatet var selvfølgelig, at inflammationen i armen ikke længere var i tilbagegang. Den blev kraftigere, og smerterne blev endnu værre, end de havde været. Man kan blive smertefri med en tennisalbue – se her. Du kan sikkert godt gætte dig til, hvilke konsekvenser det fik for min vens patient. Patienten skal nu holde armen i total ro. Han skal bruge en slynge, som holder armen stabilt. Han må slet ikke holde noget i hånden. Ikke engang en blyant. Det er synd for ham. Han kunne have undgået det. Derfor er det altså supervigtigt at høre efter, hvad fysioterapeuten siger. Lad være med at tro, at du ved bedre.
