Forleden så jeg en film på Netflix. Den handlede om en mand, der var ved at gå i opløsning sådan mentalt. Han var ligeglad med alt. Lige indtil han fandt en sød pige, som viste ham vejen fremad. En sød og over-sentimental film. Du ved en af dem, man måske ville karakterisere som totalt naive og langt væk fra virkeligheden.
Fik mig til at tænke
Men der var nogle scener i filmen, som fik mig til at tænke lidt. Hovedpersonen var selvstændig håndværker. Efter lange arbejdsdage ude hos kunder endte han hver eftermiddag eller aften på sit lille kontor, hvor han lyttede til telefonbeskeder fra utilfredse kunder, der altid sagde, at det var for dårligt, at han ikke tog telefonen, når de ringer til ham. Det er en situation, jeg ganske udmærket forstår. Selv er jeg blikkenslager, og jeg få, også mange beskeder fra kunder, der ikke forstår, at jeg ikke kan tage telefonen lige med det samme, når de ringer op.
Løsningen på telefonpasning
Men til forskel fra filmens hovedperson, der bare kunne lukke sin virksomhed og tage på ferie, så kan jeg ikke bare ignorere, at jeg har utilfredse kunder, der lægger forskellige beskeder på min telefonsvarer. Så jeg må gøre noget. Det går jo ikke, hvis mine kunder ikke får svar fra mig, når de har brug for det.
Jeg har længe tænkt på at ændre min telefonsvarers meddelelse til dem, der ringer op. Den skal måske sige noget, i retning af at jeg ligger på ryggen med hovedet inde under en køkkenvask og er ved at skrue afløbsrør sammen, og derfor ikke kan tage telefonen. Den tror folk nok ikke på. Så hvad er løsningen? Løsningen er indlysende: Jeg hyrer et firma til telefonpasning af min telefon, når jeg er ude hos kunder. De kan sikkert også godt finde ud af at holde styr på min kalender.