Vi har lige afsluttet den danske del af Tour de France, og løbet er nu rykket til Frankrig. Det er jo spændende at følge med i verdens største cykelløb. Og de billeder, vi ser fra reportagerne på de forskellige kanaler, viser, at det er et ualmindeligt hårdt cykelløb. Det er umuligt at tro på, at mange af cyklisterne kommer ud fra etaperne uden ømme benmuskler. Eller skader. Der sker jo også uheld. En cyklist vælter måske og slår sig. Og er muligvis årsag til, at andre cyklister også vælter. Det har vi jo set mange gange.
Hvilken træning?
Men hvordan træner man sig op til at kunne deltage i så hårdt et cykelløb? Selvfølgelig har de der topatleter et helt hold professionelle fysioterapeuter og massører med sig – foruden deres trænere. De bruger sikkert også Recovery Boots efter hver etape. Ellers ville det da være umuligt at kunne gennemføre det. Og lur mig, om de ikke også har en massagepistol med sig i bagagen. Det kunne være spændende at få indsigt i. Men tilbage til spørgsmålet: Hvordan træner man sig op til at kunne deltage i Tour de France?
Årelang proces
Det er helt sikkert en årelang proces, som involverer mange timers cykling, mange timer med ømme muskler og en hel del sportsskader undervejs. Det er givetvis heller ikke en hel billig sport. Sådan en cykel kan jo koste en formue. Selve træningen, som atleterne har gennemgået, har sikkert været meget individuel. Den har været tilpasset til deres formåen og deres krops kapacitet – og så har den sikkert udviklet sig over mange år. Man kommer jo ikke op på det niveau, de er på, i løbet af et halvt år. Der har sikkert også været mange forskellige metoder i brug. Nogle har måske suppleret cyklingen med styrketræning. Andre har måske ikke gjort andet end bare at cykle og cykle og cykle.
Sportsskader
Under alle omstændigheder har atleterne formået at finde en balance imellem hård fysisk og psykisk træning og hvileperioder, så deres krop har nået at kunne restituere sig. Og det er jo det vigtigste i træningen: At kroppen får hvile (og naturligvis ernæring), så den kan forberede sig til næste træningssession. Får kroppen nemlig ikke den nødvendige hvile, så er der nemlig en forøget risiko for, at atleten får sportsskader som beskrevet her.
Det er nemlig sådan, at mange sportsskader ikke opstår på grund af ulykker. De opstår, fordi der er et svagt led i den kæde, som kroppen kan sammenlignes med. Det svage led er opstået, fordi sportsmanden har været utålmodig og ikke har givet kroppen tid til at komme sig efter anstrengelserne. Eller fordi sportsmanden har troet, at nu er han kommet over en tidligere skade, der blev fremkaldt af en ulykke. Fx et fald med cyklen, som bevirkede at anklen brækkede eller noget i den stil.
Hvordan de har nået til det punkt, hvor de kan holde til en Tour de France, aner jeg faktisk ikke. Jeg kan kun sige, at jeg er fuld af beundring over deres udholdenhed og insisteren. Og så er det altså et flot at se feltet komme fra start dag efter dag.
