Menu Luk

Idyllisk sommerhus

Min idé er, at jeg vil købe et sommerhus. I Danmark. Bare et lille et. Helst, et der ligger et sted, hvor der er nogenlunde lige langt til familien i Jylland og familien på Sjælland. Fyn vil være ideelt. Men det skal også være et sted, hvor der ikke er ret langt til indkøbsmuligheder og offentlig transport. Jeg har tænkt mig at skrotte min bil, og vil i fremtiden kun bruge offentlige transportmidler.

Helst med stråtag

Det skal være et hus, hvor jeg kan komme og hvile ud. Slappe af og nyde naturen. Og det må meget gerne have stråtag. Det, synes jeg, er så romantisk, og det passer til mig. Jeg kan godt lide romantik. Og selvom jeg ikke er det mest romantiske menneske at være sammen med, så kan jeg da godt være sød og yndig. Min familie siger alle sammen, at jeg er en uforbederlig romantiker.

Måske. Jeg synes det ikke selv. Jeg synes, jeg er meget realistisk. Jeg ved fx, at det ikke er nemt at finde et sommerhus med stråtag på Fyn. Det er nærmest umuligt. Man kan sikkert nemt finde sommerhuse med eternittage eller tegltage. Og måske er det bare den vej, jeg skal gå. Finde et idyllisk sommerhus et eller andet sted på Fyn og, så bare få ændret taget. Man kan jo godt få lagt stråtag på nyere huse. Det behøver virkeligt ikke at være gamle bondehuse fra 1700-tallet, der trænger til totalrenovering.

Lokation er alt

Så hvis min idé skal udføres, så er jeg nødt til først at tænke på husets lokalisering. Den kan jeg godt sætte flueben ved: Fyn. Dernæst: Naturen. Skal det være ved en bæk, ved en skov, på landet eller i en lille landsby? Det vil tiden vise. Jeg tror nr. 2 på prioriteringslisten er adgang til indkøb og transport. Kan man kombinere det med natur? Sikkert.

Andet læseværdigt