Menu Luk

Hele tæpper eller som fliser?

Kontortæppe

Har du nogensinde lagt mærke til, hvad det er for en gulvbelægning, der er på din arbejdsplads? Vi, der arbejder på kontorer, tager det ofte, som en selvfølge, at der er tæpper på gulvene. De giver ligesom et varmere udtryk, og vi har en idé om, at de ligesom absorberer lyd. Det er muligvis rigtigt, at tæpper eller tæppefliser absorberer lyd. Men det er ikke altid tilfældet. Ofte er der et undergulv under tæppet, som også absorberer lyd.

Behagelige

Tæpper er dog behagelige at gå på, især når man skal gå den lange vej fra sit eget kontor ned til en kollegas eller ind til et mødelokale. Tæpper er bløde og skal vi ofte bevæge os væk fra vores skrivebord, så kan det være en fordel. Nogle hæle er nemlig hårde at gå på. Et tæppe kan ligesom dæmpe deres smækken ned i gulvet. Det kan en marmorflise ikke. Har du ikke prøvet at gå i en hotels foyer og mærke, hvor hårdt det er, og hvor højt det lyder, når du går fra indgangen over til receptionen, fordi de har fine, blanke marmorfliser på gulvet?

Hvad med støv?

Der kan bare være en ulempe ved tæpper og tæppefliser: Hvis de ikke er lavet af særlige materialer, så kan de afgive en del støv. Det er der, mange mennesker, der har problemer med. Allergi overfor støv bliver mere og mere almindeligt iblandt vores omgangskreds. Og det kan være meget forstyrrende for de menneskers helbred, hvis de dagligt skal arbejde i et miljø, hvor der er støvet.

Heldigvis kan man få tæppefliser, der er lavet af materialer, som ikke støver mere end et almindeligt, lille tæppe derhjemme. Og man kan få dem i alle mulige farver og størrelser, så der er gode muligheder for at etablere et levende og behageligt miljø i kontorbygningen. Det er sådan set kun fantasien, der sætter grænserne for, hvad I kan gøre med tæppefliser. Og der er en stor fordel ved at anvende tæppefliser i store kontormiljøer: Der vil uvægerligt være områder på tæppet, hvor der er meget slid. Det er nemmere at skifte tæppefliser, end det er at skifte et helt tæppe! Ok, der kan være nogle forskelle i farvenuancerne, når du skifter tæppefliserne ud. Men har du allerede flere farver introduceret på gulvet på kontoret, så bør det ikke være et æstetisk problem. Faktisk kan det vendes til at blive en æstetisk nydelse, at der er spil i farverne. Ingen vil bemærke, at nogle af tæppefliserne er blevet skiftet ud, hvis det er tilfældet.

Træf gode valg hele vejen

Så når kontoret skal indrettes, så er det ikke kun et spørgsmål om kontormøblerne, der skal indkøbes. Det er også et spørgsmål om belysningen og gulvbelægningen. Selvom vi, der bruger kontoret til dagligt, ikke kommenterer på gulvbelægningen, så kan du være sikker på, at vi sætter pris på den rigtige gulvbelægning. Og er den i overensstemmelse med resten af kontoret udtryk – eller image, om du vil – så er det fint. Vi nævner det ikke. Men vi kan godt lide, at en god renovering af kontoret går hele vejen.

Andet læseværdigt