Du ved måske godt, at der er mange mennesker, som, selvom de er gift, ikke har vielsesringe? De har forlovelsesringe. Der findes nemlig områder i verden, hvor en vielse starter med, at parret først forloves. Under det skridt i vielsesceremonien er det, at parret udveksler ringene og beholder dem på resten af deres ægteskab. Det er først efter forlovelsen, at de kan blive viet. Det er næste skridt i vielsesceremonien.
Forlovelsesring eller vielsesring
Det er måske derfor, vi ofte forveksler forlovelsesringe med vielsesringe. Vi går jo ikke – eller kun sjældent – med to ens ringe på ringfingeren. Og det er så ikke helt sandt. Der er faktisk nogle mennesker, der går med to ens forlovelsesringe eller vielsesringe på ringfingeren. Det er enker eller enkemænd! De sender et klart signal til omverden om, at deres elskede har forladt dem, og at kærligheden til den elskede ikke dør. Det er faktisk rørende at tænke på. Ja, det er sandt, hvad jeg siger. Jeg har set det, mange gange.
En forlovelsesring er et meget stærkt symbol, der signalerer, at to mennesker har valgt at leve sammen. De har valgt at dele ondt og godt med hinanden. Og det valg foretager man efter mange og grundige overvejelser. Og hvor stammer vores forvirring om vielses- og forlovelsesringe?
En gammel skik
Måske fra dengang, hvor arrangerede ægteskaber ophørte, og parrets forældre ville give dem en chance for at overveje, at de har taget den rigtige beslutning. Parret skulle derfor forloves – og den skulle vare i en fastsat tid. Når den tid var overstået, kunne selve vielsen finde sted. Derfor blev vielsesringen indført som begreb. Den blev udskiftet. Forlovelsesringen blev udskiftet med en vielsesring. At den oprindelige forlovelsesring så blev ’genbrugt’ som vielsesring, kan der være mange forklaringer på. Det kunne være, at økonomien til at købe nye ringe ikke var til stede. En vielse kunne være en dyr fest. En forlovelsesfest var som regel mere beskeden.
