Når et firma går konkurs så betyder det, at flere kreditorer, der har tilgodehavende hos firmaet, har indgivet en konkursbegæring. Men det behøver ikke at være kreditorerne, som indgiver konkursbegæringen. Det kan faktisk også være firmaet selv, der indgiver den. Det er faktisk det, der sker oftest – at firmaet selv indgiver konkursbegæring. Men hvad sker der så – efter at konkursbegæringen er sendt til skifteretten? Og hvad er formålet med en konkurs?
Der udpeges en advokat
Når skifteretten har modtaget en konkursbegæring, sker der det, at der bliver udpeget en konkursadvokat. Dette er en advokat, som skal sikre at det konkursramte firmas ejendele bliver solgt så firmaets kreditorer kan få de penge, som de har til gode. Det er dog ikke sådan, at konkursadvokaten skal varetage kreditorernes interesser. Tværtimod. En konkursadvokat skal være helt neutral overfor alle kreditorer. Det er derfor det er skifteretten, der udpeger, hvem der skal være konkursadvokat i de enkelte sager. Advokaten må nemlig ikke kende og måske støtte en af kreditorerne.
En større opgave
Det kan være temmelig tidskrævende for en konkursadvokat at udføre sit arbejde. For det første kan det være svært at sælge nogle af firmaets ejendele. Fx et lager. Der er måske slet ikke efterspørgsel på de varer, som firmaet solgte. Det kan også tage en del tid at få klarlagt, hvor stor gælden, som firmaet har, i virkeligheden er. Det kan tage meget tid at udrede, hvilke kreditorer skal have hvor mange penge tilbage. Og ja, bare det at skulle tale med kreditorerne kræver tid og tålmodighed.
Man kan sige, at konkursadvokaten er den centrale person i hele forløbet: Dels skal han eller hun samle alle det konkursramte firmas aktiver, få dem omsat til kroner og øre og så skal han dele dem ud til kreditorerne.
Det er en rolle, som kan give stress. For det første fordi, der skal lægges en tydelig fordelingsnøgle, som forklarer kreditorerne, hvorfor de får så og så mange penge tilbage. Logisk set, vil det være et beløb, der forholdsmæssigt svarer til, hvad kreditoren har til gode, men sat i forhold til den samlede gæld. Derfor er det vigtigt, at konkursadvokaten kan sælge firmaets aktiver til den højest mulige pris. En kreditor, der har 10% af den samlede gæld til gode, vil ikke være glad for kun at få 5% tilbage. Og – jo flere kreditorer, der er, desto større bliver presset på konkursadvokaten.
Er en konkurs flovt?
Nej - i langt de fleste tilfælde er det ikke, men hvis den sker udelukkende grundet overforbrug og mangel på styring, er det nok lidt flovt.
Skal man bruge advokat ved en konkurs?
Ja - altid. Sådan er loven indrettet.
Kan tage lang tid
Det kan også være en langsommelig proces, inden kreditorerne kan få alle deres penge tilbage. Det kan tænkes, at firmaet ejede den eller de bygninger, hvor det havde kontorer, produktion og lager. De skal måske sælges og det vil være konkursadvokatens job, at gøre det. En køber kan være svær at finde.
Bliver bygningerne solgt, vil der sikkert være mange kreditorer, der bliver glade. Ikke mindst banken, der i sin tid har givet lånet. Heldigvis er det jo sådan, at fast ejendom oftest stiger i værdi over en årrække, så hvis bygningerne kan sælges, vil der være gode muligheder for at de fleste kreditorer får deres penge tilbage. Men hvis firmaet ikke ejer bygningerne, så kan det blive et stort problem.
Egenbegæring om konkurs?
En egenbegæring om konkurs er en juridisk procedure, hvor en virksomhed eller enkeltperson frivilligt anmoder en domstol om at blive erklæret konkurs. Dette sker typisk, når en virksomhed eller person erkender, at de er ude af stand til at betale deres gæld, og derfor søger beskyttelse under konkursloven.
Denne proces starter med, at skyldneren indgiver en ansøgning til skifteretten. Ansøgningen skal indeholde detaljerede oplysninger om skyldnerens finansielle situation, herunder en liste over aktiver og passiver. Det er vigtigt at bemærke, at egenbegæring om konkurs er forskellig fra en kreditorbegæring, hvor det er en kreditor, der anmoder om, at skyldneren bliver erklæret konkurs.
Når en egenbegæring om konkurs er indgivet, vil retten typisk udnævne en kurator, som har til opgave at administrere skyldnerens aktiver og gæld. Kuratoren vil arbejde på at afvikle aktiverne og distribuere provenuet til kreditorerne efter en fastlagt prioriteringsrækkefølge.
Under konkursbehandlingen er skyldneren beskyttet mod retsforfølgelse fra kreditorernes side. Dette betyder, at kreditorer ikke kan tage skridt til at inddrive deres gæld gennem retssager eller andre tvangsforanstaltninger, mens konkursbehandlingen pågår.
Det er vigtigt at forstå, at egenbegæring om konkurs kan have alvorlige konsekvenser, både for virksomheder og privatpersoner. For virksomheder kan det betyde opløsning af selskabet, og for privatpersoner kan det medføre tab af ejendele og en negativ indvirkning på kreditvurderingen. Derfor bør denne beslutning træffes med stor omhu og helst med rådgivning fra en kvalificeret jurist eller finansiel rådgiver.
