Nu er du på den. Du har klokket i det. Med ferien, altså. Flyet, som I skulle rejse med i dag, er blevet aflyst på grund af en skade i en af motorerne. Og du fik ikke booket flybilletter med forsikring imod den slags. I kommer ikke afsted i dag. Du er faktisk i tvivl, om I kommer afsted i denne uge. Og ja, du er nødt til at afbestille det logi, som du selv har fundet. Der skal alligevel betales et beløb. De penge er gået tabt. Flyselskabet har sendt dig en voucher, som gælder i 3 måneder.
Nye flybilletter
Du kan bestille fly billetter til jer i det tidsrum. Ligegyldigt hvorhen. Men efter 3 måneder bortfalder flyselskabets ’kompensation’! Du bander over din dumhed. Lover dig selv, at du aldrig nogen sinde mere vil lede efter billige flybilletter. Og hvis det alligevel kommer til at ske, så vil du ikke købe dem, uden at være sikker på, at de er totalt ok. Heldigvis kan du sagtens finde seriøse billige rejser her.
Du kan godt se, at du får svært ved at finde logi til jer i en uges tid her i ferieperioden. Det er jo begrænset, hvor længe I har fri. I er ikke skolebørn, som først skal starte i skolen til august. Nej, I har 10 dage tilbage. Og hvor skulle I tage hen? Nu havde I jo lige sat næsen op efter at komme til Spanien igen.
Du er ret gal på dig selv. Skal I virkelig tvinges til at bruge resten af ferien i et regnvådt Danmark? Du er bestemt ikke glad for tanken. Derfor har du sat dig i hovedet, at du skal finde en afbudsrejse, så I kommer på ferie. Helst til Spanien. Om det så skal tage dig hele natten at se på forskellige afbudsrejser til Spanien, så skal du nok finde en. Det er du bare helt sikker på, at du skal.
Charterferie skal løse problemet
Også selv om det der med charterferie med fly og hotel egentlig ikke er jeres foretrukne rejseform. Det er jo en nødsituation – det her. Charterrejser behøver da heller ikke kun være sådan noget med naive rejseguides og fællesspisning med andre danskere, der også er på ferie. Det må da være muligt at kunne være lidt selvstændig. Og det spanske sprog – ja, det er I jo efterhånden ved at være rimeligt gode til.
Dit sind er i vildt oprør. Du leder og leder efter superbillige afbudsrejser. Det viser sig, at de fleste allerede er udsolgt. Øv. Du kigger derfor på rejsearrangørernes charterrejser – og du er ret heldig. Du kan se, at én arrangør skilter med, at de har sat ekstra afgange ind til Spanien i den kommende uge. Der er beskrivelser af logiet. Der er tilbud om ekstra udflugter. Der er billeder af seværdigheder i området. Du er ved at være godt træt. Klokken er da også blevet 5. Du vælger to charterrejser ud og sætter sitet til at sammenligne dem. Der er ikke nogen forskel. Så du bestiller en af dem. I sidste øjeblik åbenbart. Men det er du ligeglad med. Nu ved du, at I kommer afsted alligevel – og denne gang med forsikring.