Du sidder i et vigtigt møde. Kl. er kun lidt over 10. Formiddagen er lang. Mødet handler om strategierne for det næste kvartal. Der skal sættes hårdt ind, hvis I skal følge med trenderne. Og det skal I. Du er med. Men lige pludselig, så ringer din mobil. Du mente ellers, at du havde sat den på lydløs. Den ringer og bliver ved med at ringe. Med røde kinder og et undskyldende blik rejser du dig og går udenfor mødelokalet for at svare.
Han er faldet
Det er en af din mands kollegaer. Han fortæller dig, at din mand er faldet. Han var oppe på anden sal for at inspicere elektrikernes arbejde. Snublede og faldt ned. De har fået ham på hospitalet, og det er herfra, han ringer dig op. Koldsveden løber ned ad ryggen på dig. Du styrter ind i mødelokalet. Hiver din taske og den lille jakke til dig og styrter ud. Giver ikke en undskyldning eller en forklaring. Forklaringen kan din chef få, når du har styr på dine tanker.
Panikken er ved at få taget overhånd. Dine hænder ryster, da du låser bilen op. Motorens spind får dig til at falde lidt til ro. Du kører hurtigt og når hen til hospitalet. Her vender panikken tilbage. Du får nævnt, hvad dit ærinde er – og bliver vist i den rigtige retning.
Han overlever
Du møder din mands kollega. Han kommer dig i møde med et stort smil. ”Han overlever – faktisk er han ret heldig, at han ’kun’ har brækket en enkelt ryghvirvel og så nogle knogler i benene.” Du ånder lettet op. Styrter ind på værelset for at se ham og bliver naturligvis mødt af et sørgeligt syn: Ansigtet totalt forslået med hævede og blå øjne. Bandager og gips. Men også et par vågne og smukke brune øjne bag det hele, som iagttager dig med glæde.
En arbejdsskade. Du har styr på det der med arbejdsskadeerstatning. Det er jo dit job. Som advokat – godt nok med speciale i trafikulykker, så ved du noget om, hvordan en sag om arbejdsskader skal køres igennem systemet med succes. Og du vil selvfølgelig arbejde på din mands sag om erstatning. Udenfor arbejdstiden – selvfølgelig. Det skulle da bare mangle – eller?
Sag om arbejdsskade og erstatning
Det er jo en helt almindelig sag om arbejdsskadeerstatning. Det er en sag, der involverer korrespondance med arbejdsgiverens forsikringsselskab. Eventuelt også med nogle af entreprenørernes forsikringsselskaber. Det kan faktisk blive lidt kompliceret, nu hvor du tænker dig om. Der er jo flere firmaer involveret: Et står for selve entreprisen – dvs. at det har ansvaret for det hele – det er firmaet, der har kontrakten med kommunen.
Men de har jo så kontrakter med forskellige entreprenører, der udfører selve arbejdet: Murerne, tømrerne, elektrikerne mv.
Og her er der måske et af firmaerne, der ikke har overholdt reglerne for sikre stilladser? Det er en forbrydelse. Stilladser skal sikres. Lige pludseligt, så bliver en almindelig erstatningssag til en strafferetssag. Næh, du skal ikke have fingrene i din husbonds erstatningssag. Du vil forære den til en god kollega, som så må bruge sin arbejdstid på den.