Nu synes du sikkert, at jeg er skør. Men jeg har faktisk opdaget, at der er mindre end 6 måneder til første søndag i advent. Og i virkeligheden er det ikke ret lang tid. Første søndag i advent er det samme som at sige jul. For mig i det mindste. Jul og vinter betyder kulde og kolde fødder. Og det skal jeg under ingen omstændigheder udsætte mig selv og min familie for. Så det, der skal ske nu, her i slutningen af juni, er, at jeg skal finde hjemmesko til hele familien. Ja. Jo, jeg mener det. Dødsensalvorligt.
1. søndag i advent
Jeg har nemlig indført den her tradition i vores familie med, at den første søndag i advent får de alle sammen et par nye hjemmesko. Jeg har købt mange hjemmesko i de sidste mange år. Hjemmesko til kvinder og damer og hjemmesko til mænd. For en del år siden var det hjemmesko til piger og hjemmesko til drenge. Men nu, hvor børnene er vokset op, så er det til mænd og kvinder.
For nogle år siden købte jeg hjemmeskoene i Marokko. De har nogle flotte tøfler dernede. De er lavet i silkeblødt læder. De har spidse tæer. De er faktisk ikke så velegnede til det danske klima. Men de er flotte.
Gode minder
De blev købt på en basar i den by, hvor vi boede. Det var en god sommerferie. Uden problemer overhovedet. Vi havde jo ellers frygtet lidt det her med drikkevand og mad. Men alt gik godt, og det uforglemmelige minde, jeg har fra basaren, forsvinder aldrig. Ham, vi købte hjemmeskoene hos, var lykkelig. Jeg tror, at vi købte sko for en sum, der svarede til en måneds omsætning for ham. Han var i hvert fald meget omhyggelig med indpakningen af skoene, fordi vi fortalte ham, at det er gaver til vores familie derhjemme.
