I har selvfølgelig ikke vundet i lotteriet. Alligevel har I besluttet, at til sommer, så skal I på ferie. Og det må gerne være i ren luksus. Helst et sted, hvor I måske kan være heldige at blive set sammen med en kendt person, som også er på ferie der. Hvor skal I tage hen? I er ikke så glade ved tanken om at skulle bruge mange timer i et fly. Rejsetiden skal være kortest mulig.
Køb flybilletter selv
Jeg har et forslag. I skal købe flybilletter til Grækenland. Flyvetiden mellem Danmark og Grækenland er højst 3,5 time. Og flyver I til Athen, så tager det ikke mere end tre kvarter, så er I ude i Piræus, hvorfra alle bådene til de græske øer, som de kendte besøger, afgår fra. Her kan I gå ombord på et skib og, så befinde jer på en af de smukkeste – og ukendte øer – i landet.
I kan faktisk også leje en bemandet yacht, som kan sejle jer ud til en lille ø, der ikke har en stor nok havn til, at et almindeligt passagerskib kan lægge til. Det vil måske være en fordel, fordi I vil jo gerne undgå for meget kontakt til andre mennesker. Det handler om, at I skal slappe af og nyde den vidunderlige natur, det blå hav, og de luksuriøse måltider. Der findes nemlig bitte, små – ukendte steder – hvor I kan få det bedste af det bedste.
Tjek de små og uopdagede øer
Jeg taler ikke om Mykonos, som er den mest kendte ø i Grækenland, fordi her kommer mange kendisser fra den internationale musik- og filmindustri på ferie. Her kommer også mange verdensberømte sportsmennesker. Jeg taler heller ikke om Santorini, som er verdensberømt for dels de smukke huler, folk bor i, og dels for solnedgangen oppe på øens nordvestlige side.
Nej, jeg taler om små øer med navne, der ikke er til at udtale.