Menu Luk

Beskyttelse af smykker

Jeg har nogle virkelig lækre smykker – de fleste er fra Georg Jensen smykker – og alle her en god historie bag. Det er gaver fra min mand og mine børn og gaver, jeg har givet mig selv ved en særlig lejlighed, og jeg sætter en stor ære i, at jeg kan bevare dem smukke for resten af mit liv. Jeg bruger dem dagligt, og de ser stadig ud som nye – dog med lidt patina – men de er stadig smukke. Her er mine råd til, hvordan jeg passer på mine smykker:

 

Tag dine smykker af, når du gør rent etc. Når du gør rent, er det en god idé at tage dine smykker af, så de ikke bliver udsat for kemikalier, du bruger til at gøre rent med. Det kan også være havearbejde etc.

 

Tag dine smykker på, EFTER du er færdig med din makeup. Kosmetik, hårspray, parfume og lotion kan indeholde kemikalier, der kan skade dine smykker. Når du venter med at tage smykker på til efter din makeup etc., vil du mindske risikoen.

 

Bær ikke smykker i en swimming pool eller spa. Klorvand kan give misfarvninger på dine smykker og gøre skade.

 

Bær ikke smykker i badet. Tag alle smykker af, inden du går i bad. Sæbe kan danne en film, og gøre dine smykker matte at se på.

 

Brug særlige klude til at rengøre smykker med. Brug de særlige klude specielt udviklet til at rengøre smykker med. De er bløde og beregnet til smykker. Køkkenrulle kan give ridser i smykker.

 

Brug varmt vand, når du rengør smykker. Særligt Sterling sølv har brug for mere end bare varmt vand. Brug en særlig renser til at rengøre sterling sølv.

 

Giv dine smykker et tjek af og til. Særligt ved smykker med sten er det en god ide at få dem tjekket ved en guldsmed af og til for at sikre, at stenene alle sidder fast.

Disse råd gælder faktisk også for smykker til mænd, som jeg skrev om forleden: https://xiix.dk/laekre-maend-med-smykker/

Andet læseværdigt